Familieterapeut Cecilie Baastlund

Jeg er født og opvokset i Vordingborg. Til dagligt bor jeg sammen med min mand og søn i Vordingborg, hvor jeg også har min klinik. 

Gennem hele mit arbejdsliv har jeg arbejdet med børn og familier. Både indenfor almen- og specialområdet.

Til dagligt arbejder jeg som familieterapeut. Jeg arbejder traumeforløsende og Theraplay inspireret.

Jeg har taget Theraplay uddannelsen hos Theraplay Danmark og er i gang med en efterfølgende 4-årig certificeringsproces.

Gennem denne certificering får jeg tæt supervision af psykolog Marie Olsen-Kludt fra Theraplay Danmark og er hele tiden i proces med at blive endnu skarpere på at læse og forstå børn, deres traumer og indre tilstande.

Jeg er uddannet familieterapeut hos KerneDynamisk Praksis i Vordingborg og er yderligere godt i gang med mit 3 år, på en 4-årig neuroaffektiv psykoterapeutuddannelse – også hos KerneDynamisk Praksis.

Jeg er optaget af det relationelle resonansfelt, der opstår mellem mennesker og især af at forstå hvad der sker i dette felt, når resonansen ikke svinger som den skal.

Udvikling sker i kontakt, og jeg ved, at jeg gennem affektiv afstemning, nu-øjeblikke og følelsesmæssig spejling kan støtte til facilitering af traumeforløsning og genafstemning. Derved kan opnås reetablering af relationelle forbindelser.